Fredrik Johansson glæder sig til første testkamp i aften i Herning

Frederikshavn åbner "preseason" i aften, hvor vendelboerne tager på besøg i Kvik Hockey Arena i Herning. 

Det er et White Hawks-hold, der er i gang med et lille generationsskifte efter afgangen af Christopher Frederiksen, der har taget chancen i Alps Hockey League hos italienske Merano. 

Der er nye unge spillere, der nu skal tage et step opad, konstaterer træner Fredrik Johansson på White Hawks' hjemmeside. 

Cheftræner Frederik “Fredda” Johansson ser frem til kampen og lægger vægt på, at træningskampene bruges til at besvare spørgsmål om blandt andet de unge spillere som Anton Stenbakken, Christoffer Mulberg, Mikkel David, Sebastian Holm og Martin Bertelsen, der alle skal tage et skridt op denne sæson.

I forhold til træningskampen i aften, siger Johansson til Whitehawks.dk. 

- Jeg ønsker at se offervilje samt hårdt arbejde fra starten. Træningskampe er ikke altid de mest retvisende, men de giver en god individuel indikation af, hvor spillerne står formmæssigt og fysisk. Jeg håber derfor på en god holdindsats samt en viderebygning på det spilkoncept, vi indførte i forrige sæson, siger han. 

Der er faceoff i Kvik Hockey Arena i aften klokken 19 og på JFM PLAY. 


William Boysen skifter til Coventry Blaze Rødovres Mikey Bergmann er ude i tre måneder