Frederikshavn White Hawks skal have ny sportschef fra den kommende sæson.
Det skriver White Hawks i den pressemeddelelse, hvor klubben fortæller om generalforsamling, regnskabsresultater og strukturelle ændringer i organisationen.
Kasper Kristensen stopper med umiddelbar virkning i bestyrelsen, men giver det resten af sæsonen som sportschef, inden han træder af, skriver Elite Nord A/S, selskabet bag White Hawks.
- Kasper Kristensen har af arbejdsmæssige årsager valgt at træde ud af bestyrelsen, men fortsætter som sportschef resten af sæsonen – noget klubben sætter stor pris på, lyder det.
Spændende, om Kristensen efter sæsonen afløses af en ny mand, eller hvordan Frederikshavn-klubben kommer videre rent sportsligt.
Men først gælder det altså denne sæson. I aften møder Frederikshavn White Hawks Rungsted og kæmper i første omgang for en plads i Metal Final4.