Østrigeren er ikke med i aften i Odense, skriver Kanal Frederikshavn

Det så ikke godt ud, da Frederikshavns nye østrigske målmand Max Zimmermann udgik søndag eftermiddag i kampen mod Sønderjyske.

Et hårdt slag for vendelboerne, der i den grad har fået ro på målmandsposten, siden Zimmermann ankom til kampen mod Herlev 17. december. Østrigeren har givet Frederikshavn muligheden for at vinde - selv om det ikke er lykkedes endnu.

I aften i Odense står han ikke, det er formentlig sikkert og vist, for ifølge Kanal Frederikshavn skal østrigeren scannes for at finde ud af, hvad og hvordan det står til med skaden. 

- Max Zimmermann skal til scanning i dag, og så bliver vi forhåbentlig lidt klogere, siger White Hawks-direktør René Jørgensen til Kanal Frederikshavn.

Spændende, hvem træner Mario Simioni vælger i aften til at stå i Odense. Bliver det rutinerede Kevin Frydkjær eller måske unge Anton Wilde, der for nylig er landet efter et par uger i USA med U20-landsholdet?


Aalborg Pirates idømmes bøde på 10.000 kroner på grund af racistisk episode Albert Ankerstjerne er linjedommer ved U20-VM's bronzekamp