Den svenske træner havde håbet på en langsigtet projekt

Det er efterhånden en uges tid siden, at svenske Fredrik Johansson blev fyret i Frederikshavn. 

Han nåede en enkelt hel sæson i klubben og altså en tredjedel af indeværende sæson og fortæller i et interview med Kanal Frederikshavn, at han både var overrasket og skuffet over, at han måtte tage afsked med jobbet i den nordjyske klub.

- Jeg var ikke klar til at forlade Frederikshavn allerede nu, da vi var i gang med et langsigtet projekt med holdet og klubben. Mit lederskab er over tid, hvilket jeg har gjort i de andre klubber, jeg har været i, men nu har klubben så valgt et andet lederskab, og det er jo op til dem. Men den her klub har brug for noget kontinuitet på trænerposten, siger han til det lokale medie. 

Johansson pointerer også, at han har fundet sig godt tilpas i dansk ishockey og gerne fortsætter i Danmark, hvis muligheden skulle være der. 

Han giver også sin analyse af Frederikshavns sæson hidtil: 

- Selvfølgelig har der været nogle resultater, der ikke har været gode nok, men det render alle hold ind i. Vi har haft en tynd trup i begyndelsen af sæsonen, fik så suppleret med et par stykker mere, hvor så der var nogle, der blev skadede. Det skal ikke være nogen undskyldning, men det har gjort os sårbare, og økonomien har ikke været til mere, lyder det fra Johansson til Kanal Frederikshavn. 

 

 


Christian Mieritz er klar til comeback i aften OPTAKT: Sønderjyske-Frederikshavn White Hawks