Vi stod foran det måske mest spændende slutspil nogensinde.
Sådan siger Herning-sportschef Martin Struzinski i dagens podcast på Metalligaen.dk, hvor han blandt meget andet giver sit bud på, hvilke hold, han "regnede med" op mod slutspillet.
- Kæmpe respekt for Aalborg Pirates og deres grundspil. Hatten af for dem og den stabilitet, de leverede gennem hele grundspillet. Deres bundniveau var virkelig højt, siger Martin Struzinski.
- SønderjyskE har virkelig også set stærke ud gennem sæsonen. De var velorganiserede og strukturerede. Vi havde svært ved at score mod dem i hele sæsonen, og de havde været rigtig farlige i et slutspil, tilføjer han.
- Og så må jeg også sige, at den største positive overraskelse var Herlev, som vi stod til at møde i kvartfinalen. Det er virkelig imponerende, hvad de fik ud af deres hårde arbejde - både ledelsen og ikke mindst trænerteamet. De havde en komplet trup og et rigtig godt hold.
- Det var ikke kun deres topkæde. Der var en ansvarsfordeling hele vejen ned gennem holdet og rollerne var på plads. Vi havde det utrolig svært mod dem.
- I det hele taget var der mange hold som kunne gå langt i slutspillet, hvor langt får vi desværre aldrig svar på. Jeg så frem mod det mest spændende slutspil nogensinde, siger Martin Struzinski.
Hele Podcasten kan du høre lige her: