Eric Engstrand blev i dag præsenteret som ny spiller hos Pirates

Offensiven i Aalborg bliver i den kommende sæson forstærket ved tilgangen af den 25-årige svenske forward, Eric Engstrand.

Han bliver præsenteret således af Pirates. 

Eric Engstrand kommer til Aalborg med fire sæsoner i SHL på CV’et og samt masser af HockeyAllsvenskan.

- Eric kommer til at bidrage med en masse fysik, som vi typisk ikke tidligere har haft magen til fra starten af sæsonen. Eric har siden hans professionelle karriere startede været en godt talent, som vi håber at kunne åbne op og udnytte til fulde i Aalborg, udtaler sportschef Ronny Larsen.

Eric Engstrand har spillet hele karrieren i Sverige, hvor han har været en del af Frölundas ungdomsprogram, inden han tog til Malmö, hvor han var i fire sæsoner. De seneste par sæsoner har været hos Västerås i HockeyAllSvenskan, den næstbedste række i Sverige.

I 2020 blev Eric Engstrand draftet i 5. runde som nummer 155 totalt, af Ottawa Senators, uden han kom til Nordamerika og fik chancen.

- Af en spiller af hans størrelse (196 cm, 96 kg) er han meget skøjtestærk, og rigtig god til at holde i pucken. Han arbejder godt i begge zoner, og vil sandsynligvis være en del af vores speciel teams, slutter Ronny Larsen.

Eric Engstrand er allerede godt i gang med sommertræningen og går på is i Sparekassen Danmark Isarena sammen med resten af Aalborg-holdet, fredag 1. august. Eric Engstrand får trøjenummer 91 i den kommende sæson.

 


Underskud: Odense Bulldogs-regnskabet for 2024 på godt 2,5 millioner kroner Rødovre satser på at være på vej ind i en ny retning