SønderjyskE-målmand Patrick Galbraith var dybt skuffet efter nederlaget mod Aalborg fredag aften, hvor gæsterne blev deklasseret af et veloplagt hjemmehold.

Nederlaget var endnu en kulmination på et skuffende 2023 for SønderjyskE, der kort blomstrede op med 7-4-sejren over Odense. Og der skal altså ske noget hos sønderjyderne frem mod den resterende del af grundspillet, konstaterede Galbraith efter nederlaget i Aalborg. 

- Jeg troede, vi kunne spille os i pokalfinalen, men det rakte ikke, hvad vi præsterede. Hvis det er alt, hvad der er i os, ser det ikke godt ud, lød det fra Galbraith overfor Der Nordschleswiger. 

Træner Mario Simioni talte om enkelte dårlige dommerkendelser til samme avis. 

- Men vores disciplin skal være bedre. Vi må simpelthen ikke tabe en semifinale i Metal Cup med 1-6. Vi blev deklasseret i semifinalen, fordi vi simpelthen stoppede med at spille ishockey. Det duer simpelthen ikke, at vi stopper med at spille, sagde Mario Simioni, der også pegede på flere dårlige ting efter Final4-nederlaget. 

- Aalborg bevægede pucken bedre end os, og når jeg ser, hvordan en back (Anders Koch scorede 2-1-målet på en solotur) fuldstændig uhindret marcherer gennem vores forsvar, manglede der også noget indsats. Vores powerplayspil var heller ikke tilstede overhovedet. Der må vi opfinde noget nyt, sagde Simioni til Der Nordschleswiger. 

SønderjyskE skal ud i en vital kamp om fjerdepladsen i grundspillet, når det gælder Esbjerg i morgen i Frøs Arena. 


Esbjerg-træner: Der er grund til optimisme OPTAKT: Aalborg Pirates-Rungsted Seier Capital