De to unge spillere er klar til mere ansvar, siger sportschef

Både Magnus Lykke og Simon Golbert fortsætter i Herlev Eagles i den kommende sæson og dermed forlænger klubben altså med to af de "unge mennesker", der arbejder for mere spilletid. 

De præsenteres således af klubben: 

Magnus har sin hockeyopvækst i Herlev og har bortset fra et enkelt år i Rødovre, spillet i Herlev altid.

Også Simon spillede sine helt unge år i Herlev. Efter et par afstikkere har han været tilbage i Herlev de to seneste sæsoner og repræsenteret Eagles.

Sportschef Nicolai Flindt udtaler i forbindelse med de to forlængelser.

- Helt i tråd med vores strategi på det sportslige område, har vi forlænget kontrakterne med Magnus og Simon. Vi har set en god udvikling hos dem begge og har forventninger til at denne udvikling kan fortsætte. Fremgang hos unge spillere kommer ofte i ryk og disse t0 skal ikke rykke sig meget, før de udfylder en stamplads på det fremtidige Eagles-hold. Allerede i sæsonen 2020/21 tror vi på, at de kan bære et større ansvar, lyder det fra Flindt. 


LETTISK MÅLMANDS-STORTALENT melder sig selv på vej til Rødovre AHLBERG OG GRUNDTVIG fortsætter i Esbjerg Energy