Odense-canadieren ramte ALT i de sidste 20 minutter

Sikke en aften for Odenses canadier Alex Grant.

Det er sjældent, man scorer hattrick i en periode. Det er endnu mere sjældent, at man gør det som back. Og at man så gør det på blot 3:32 minutter, er helt vildt.

Jeg vil æde min gamle æde hat på, at det er en form for rekord og at Grant ikke har oplevet noget lignende i sin flotte karriere. 

Wisehockey var hurtige med tallene og kunne fortælle os om en nærmest perfekt tredje periode af Grant.

Han spillede 7:32 minutter og lavede syv pasninger, der ramte i løbet af perioden, og han skød tre gange på mål i perioden - alle tre resulterede i scoringer.

Den første "målpuck" blev sat ind med 145 kilometer i timen. Expected Goals-udmålingen siger, at der var lav chance for at score, og det samme gjaldt for målet til 1-3, hvor pucken kom op på 121 kilometer i timen. 

Til gengæld var chancen ved Alex Grants tredje mål kategoriseret som "medium" og det er ganske klart, når man ser, hvor gode muligheder, canadieren havde for at sætte pucken ind.

Det gjorde han med et "stille og roligt" og placeret skud på 89.9 kilometer i timen. 

Der er ikke noget at sige, at han fik "hjelmen" i Odenses omklædningsrum efter kampen. Han spillede i alt 21:36 minutter i kampen - også det højeste i sæsonen for hans vedkommende. 


Sønderjyske-træner: Vi måtte lave noget om KAMPEN KORT: Miceli-mål holdt Sønderjyske i live