Mark Pederson er rejst hjem på grund af et dødsfald i nærmeste familie
Når Rungsted Seier Capital fredag aften tager imod Sønderjyske i Concordium Arena, vil det være uden cheftræner Mark Pederson i boksen.
På grund af et dødsfald i den nærmeste familie, er Mark Pederson rejst hjem til Canada.
Rungsted Seier Capital skriver følgende:
- Som en naturlig del af vores samarbejde med Rungsted Ishockey Klub, har vi fået lov til at låne sportschef Flemming Green til kampene mod Sønderjyske og Odense. Flemming Green er et kendt ansigt hos Rungsted Seier Capital, da han har været en del af tre danske mesterskaber og kender flere af spillerne, lyder det.
Forventningen er at Mark Pederson vil vende tilbage til kampen mod Herlev Eagles den 15. september.