Steen Schou blev 72 år

Både SønderjyskE og Herning spiller med sørgebind i aften.

Det skyldes, at en spiller, der var legendarisk i begge klubber, er gået bort.

Det drejer sig om Steen Schou, der engang var en af Danmarks mest målfarlige spillere, som vandt fem DM-titler, to med Herning (1973 og 1977) og tre med Vojens (1979, 1980 og 1982).

Steen Schou spillede 89 landskampe og seks VM-turneringer i C-gruppen i en tiårig periode, 1972-82. I VM-regi scorede han 24 point (17 mål og 7 assist) i 39 kampe. Fem mål blev scoret i København i 1977 og seks mål i Beijing i 1981. 

I sæsonen 1981-82 blev han topscorer i ligaen med 60 point (33 mål og 27 assist) i 34 kampe foran Frederikshavns Craig Chapman, og han opnåede fem placeringer fra nr. 2-6.  Kun Richard David, Gladsaxe, overgik ham i 1974.

I sine 19 sæsoner i ligaen spillede Steen Schou 418 kampe med en imponerende score på 575 point (321 mål og 254 assist) og har dermed skrevet sig ind i historiebøgerne i dansk ishockey - og ikke mindst i Herning og Vojens. 

Steen Schou voksede op i Sudbury i Canada fra han var 6 til 14 år. Da familien vendte tilbage til Danmark, boede den i Randers, mens Steen Schou spillede ishockey i Skovbakken. Derefter blev han hentet til Herning og vandt to mesterskaber, og til sidst Vojens, hvor han blev af heltene i sønderjydernes første guldæra, der bød på mesterskaber i 1979, 80 og 82. 

I aften æres han ud over sørgebindene med et minuts stilhed før kampen i Frøs Arena. 


TO SPILLEDAGES KARANTÆNE til Victor Sand, Esbjerg Energy OPTAKT: Rungsted Seier Capital-Aalborg Pirates