Rungsteds svenske forward siger farvel til ishockeyen i en ung alder
Han er blot 28 år, men Hampus Gustafsson stopper nu sin aktive karriere som ishockeyspiller.
Den blev afsluttet med halvanden sæson i Rungsted Seier Capital, hvor han var en stor del af det mandskab, der vandt guld i fjor.
Gustafsson kom fra Troja-Ljungby midt i sidste sæson, og han bidrog også stærkt i indeværende sæson med 30 point i 55 kampe for Rungsted.
- Finalen var min sidste match. Jeg har taget en beslutning om at stoppe karrieren og tage min MBA i USA. Så efter den sidste kamp var der selvfølgelig masser af følelser på spil, siger han i et interview med RSC TV.
Se det hele lige her: