Aalborg-profil kan være ude i længere tid

Aalborg havde en god weekend i Norge, hvor det blev til sejre over Frisk/Asker i semifinalen (4-3) og Ringerike Panthers (5-0) i finalen i KIK Trophy, som nordjyderne dermed vandt i ganske overbevisende stil.

Pirates ser ud til at være på vej mod en god rytme frem mod sæsonstart, der for mestrenes vedkommende er i Champions Hockey League i Prag, hvor Sparta tager imod i den første puljekamp.

Desværre kom der lidt malurt i bægeret, da Mikkel Højberg blev skadet i finalen. I Aalborg-lejren frygter man et brækket kraveben, skriver Nordjyske.dk, der har talt med sportschef Ronny Larsen.

- Truppen ser fin ud, men står den rette spiller klar, så er vi klar til at slå til. Vi skal i hvert fald have en back mere, og så kan det også godt være, at vi skal kigge efter en forward mere nu. Der er mange kampe, som vi skal igennem, siger sportschefen til Nordjyske. 

Efter premieren i Prag spiller Aalborg i Mikkeli mod Jukurit to dage senere. 7. september er der sæsonpremiere for de danske mestre mod Rungsted. En kamp som er gentagelsen af DM-finalen fra i de seneste to sæsoner. 


Efter hofteoperation: Patrick Madsen klar igen Rungsted har alle imports klar til sæsonstart