Der er stadig dansk repræsentation i ledelsen af Champions Hockey League

Odense bliver i den kommende sæson Danmarks repræsentant i Champions Hockey League. 

Men der er ikke kun dansk repræsentation på isen, men også i kulissen af den fornemste europæiske klubturnering. 

Henrik Bach Nielsen blev i sidste uge nemlig valgt ind det såkaldte council - ledelsen, ville man vel oversætte det til på dansk - hvor han også i de kommende tre sæsoner sidder med. 

Svenske Jörgen Lindgren er præsident for Champions Hockey League, mens Henrik Bach Nielsen sammen med finske Veli-Pekka Marin, Patrick Langweiler (Schweiz) og Miha Butara (Slovenien) udgør den øvrige del af council. 

Henrik Bach Nielsen kommer også til at stå i spidsen for den såkaldte "Compliance and Regulatory Committee".

To øvrige danskere er også med i underudvalgene til Council. 

Kim Pedersen er med i den sportslige komité, ligesom Kristian Gotsch - der i mange år har været baseret i Schweiz - er med i den komité, der skal få Champions Hockey League til at vokse - den såkaldte Growth Committee.

 


Steve Whitney fortsætter i Rungsted i den kommende sæson White Hawks tilføjer stærk canadier til offensiven