Ørnene vandt med nøjagtig de samme cifre som de tabte med i sidste uge

Da Herlev og Rødovre tørnede sammen i sidste uge, vandt Rødovre med sikre 5-1 på hjemmebane i Holger Danske Arena.

Men da de to hold i går mødtes i en revanchekamp, lykkedes det for Herlev at vende billedet.

I Martinsen Arena vandt Eagles med 5-1. 

Hockeymagasinet fortæller om kampen, at Matthias Asperup og Victor Cubars satte Herlevs to scoringer i første periode. Herlev gav debut til den nye svensker Carl Skårström og en anden svensker, Anton Johansson, scorede til 3-0 i anden periode og blev suppleret af unge Mathias Ingemann Larsen, der gjorde til 4-0. 

Herlev fortsatte med at køre på og dominerede i kampen med en 5-0-scoring, der var signeret Gustav Green, der er kommet til fra Rungsted inden denne sæson.

Mathias Hansen, der spillede for Herlev i sidste sæson, reducerede i slutfasen, men Herlev efterlod altså ingen tvivl denne fredag aften. 


SønderjyskE slog Odense i Spar Nord Arena White Hawks-kaptajn: Aalborg kom for nemt til sejren