Hakon Nilsen bliver ny mand på ørnenes blue line

Herlev Eagles og Hakon Nilsen er enige om en kontrakt for sæsonen 2023/24.

Det skriver ørnene i en pressemeddelelse, der netop er sendt ud. 

Den 25-årige back er nordmand men født og opvokset i USA og har således fået sin hockeyopdragelse i det amerikanske. De seneste sæsoner har han spillet i den norske liga og har også fået debut for det norske landshold.

Hakon er en fysisk stærk spiller og vil tilføre Herlev Eagles tyngde i defensiven. Endvidere spiller han right hvilket bl.a. giver nye muligheder i powerplay.

Hakon deltager i Herlev Eagles første træning tirsdag d. 1. august og får trøjenummer 24.

Nilsen spillede i fjor for Ringerike.

Her opnåede den norsk-amerikanske back 44 kampe og leverede to mål og 10 assister. 

 

 

 

 


Herlev Eagles skriver med Oliver Arle Östergren SAMI MOILANEN er Rødovres nye angriber