Final4 Semifinale 1

Herlev Eagles – Odense Bulldogs 4-3 (3-1,1-2,0-0)

Herlev er i Metal Final4 finalen, efter en flot 4-3 sejr over Odense, i en tempofyldt, intens, nervepirrende og underholdende ishockeykamp. Der var godt gang i løjerne, og Herlev spillerne blev fortjent hyldet af deres medrejsende fans. Der blev givet og taget af et godt hjerte, og sikke en triumf for københavnerne, der altså spiller finale for første gang i 23 år.

Herlev åbnede kampen med en voldsom aggressivitet, som tog fynboerne lidt på sengen. Allerede i det første minut var der et par gode muligheder, og klubbens nye canadier, Jason Willms, var også pågående. Spilletilladelsen var endelig kommet, og det var absolut en gevinst fra start.

Herlev spillede vel det man kan kalde den perfekte periode. Måske lige bortset fra en lille blunder ved Odenses scoring, men både offensivt og defensivt var Herlev godt indstillet, og blev bakket godt op af et godt kontingent af fans, der, sammen med SønderjyskEs supportere, leverede en formidabel stemning.

Den stemning steg bare mere og mere som perioden skred frem, og efter blot tre minutter, kunne Matthias Asperup med en hammer af et slagskud, åbne festen i Vojens denne tidlige aften. Det lå i luften at den scoring ville komme, efter den start københavnerne havde indledt med.

Masser af nærkampe og små slagsmål foran de to mål, sådan som det skal være, når der for alvor er noget på spil. Det var der i aften, og der var tænding på i begge lejre.

Radim Piroutek udnyttede en blunder i Herlev defensiven, og to minutter efter åbningsmålet, kunne han udligne. Så var det Odense supportere der fik lejlighed til at vise, at de også var kommet for at deltage i festen. Herlig kulisse.

Men det var Herlevs periode, og kort før vi kom midtvejs, var det Oliver True der var vaks ved havelågen, og hurtig opfangede pucken. Resolut afslutning, hvor han akkurat lige fandt det hul som Lundström åbnede op for. 2-1 til de gul og sortklædte, der fik mere at juble over to minutter senere.

Denne gang var True i oplæggerens rolle, da han perfekt fandt Trépanier på blå linje, og med is i maven, fik han akkurat lige givet sig selv den plads han skulle have, og så var det 3-1 i en hæsblæsende periode.

At det næsten var den perfekte Herlev periode blev bevist, da man overlevede to gange i undertal. Her stod man op for hinanden, og Zetterquist tog også godt fra, når fynboerne blev farlige.

Der må være talt dundertale i Bulldogs omklædningsrum i pausen, for fynboerne kom ud i et helt andet gear i anden periode. Man var nærgående, og det var som om alvoren var gået op for dem. Godt halvanden minut i fem mod tre blev det også til, men det var som om det kneb med at producere den helt åbne chance. Herlev sloges også godt for det skal det lige nævnes.

Bedst som man troede der ville komme en reducering, så gjorde Herlev det til 4-1. Lige nedenfor deres egne fans, kunne Anton Johansson opfange en retur fra Lundström, og så var svenskeren på tavlen i aften. Var det afgørelsen på kampen, tænkte mange.

Men Odense var på ingen måde slået. Det gear de havde slået til fra midterperiodens start blev sat endnu mere op, og midtvejs var der reducering til 4-2. Eller var der? Forvirringen var total, da Zetterquist sekundet inden scoringen, røg med hovedet ind i stolpen. Først dømte dommerne mål, for derefter at dømme stor straf til Jeppe Jul Korsgaard. Samtidig tog dommerne ud og kigge video, og efter en lang votering, blev Jeppe Jul sendt retur på isen, samtidig med, han blev erklæret som målscorer.

TV billederne viste efterfølgende, at det var en korrekt dom de to hoveddommere kom frem til, og det må alt andet lige være det vigtigste. Odense med fornyet optimisme, og den blev ikke mindre, da Jonathan Brinkman to minutter senere, reducerede yderligere for fynboerne i powerplay. Via en Herlev skøjte, sejlede pucken ind bag Zetterquist. Nu var der for alvor en ishockeykamp igen. Perioden blev dog afsluttet uden yderligere scoringer, trods et par powerplays i begge ender.

Tredje periode var mere disciplineret fra begge holds side. Man var klar over, at en udvisning kunne blive dyr, og den fejl ville ind for alt i verden tage. Ikke de store chancer heller, da man var meget påpasselig.

Kristian Jensen fik med otte minutter igen en udvisning, men Herlev formåede ikke at udnytte den ekstra spiller på isen. Det var intenst, nervepirrende, og med fangrupperinger der virkelig leverede overdådig stemning i den udsolgte arena.

Odense med Lundström ud af buret med godt to minutter igen. Nu skulle der satses, men det blev ikke til en mulighed. Derfor kunne Herlev lade sig tiljuble, alt i mens skuffelsen naturligvis stod ud af Odense spillerne.

Herlev i finalen for første gang siden 2002/2003 sæsonen. En kæmpe triumf for klubben, der altså spiller Final4 finale i morgen aften i Vojens, mod enten SønderjyskE eller Herning.