Den svenske angriber Pontus Netterberg er på vej til Midtjylland, hvor han skal spille for Blue Fox i Herning året ud. Det skriver Herning Blue Fox i en pressemeddelelse, hvor det skitseres, at han skal forstærke et skadesramt herningensisk angreb, hvor mange profiler har været ude på det seneste. Nok er Mads Christensen netop vendt tilbage, men Cam Brace har været skadesramt på det seneste, ligesom Mark MacMillan altså er ude i en længerevarende karantæne. Morten Poulsen missede et par kampe grundet Covid19-smitte.
Herning præsenterer den nye mand således:
Pontus - i øvrigt er en af de altid populære højrefattede spillere - kommer med fem SHL-sæsoner i ryggen. Her har han spillet 243 kampe samt 32 europæiske turneringskampe, senest for klubben IK Oskarshamn. Han vandt blandt andet det svenske mesterskab sammen med Växjö Lakers i 2017-18, så det er en spiller der ved hvad der skal til for at vinde.
På trods af en moderat pointhøst de seneste sæsoner, så er den sportslige ledelse i Herning ikke i tvivl om, at han dog er en udpræget offensiv skikkelse med masser af potentiale til både at score mål og være assisterende til målene.
- Pontus kommer med en rigtig god alder, og har blandt alle jeg har snakket med fået virkelig fine anbefalinger med. Han har ikke spillet i topkæderne på de hold han har spillet på senest i SHL, men det er på ingen måde et udtryk for hans offensive kvaliteter. Pontus Netterberg er i en altid fantastisk form, og har et virkeligt godt skud, hvilket gør ham til en naturlig målscorer. Han besidder en god størrelse, og det kombineret med hans teknik og næse for chancerne gør, at vi glæder os over at have fået ham som en del af holdet, siger sportschef Martin Struzinski.
Pontus Netterberg lander i Herning allerede i indeværende uge, hvor han sammen med cheftræner Ben Cooper og resten af blårævene skal finde rytmen, til når sæsonen igen starter her efter landsholdspausen.
Lejeaftalen løber kalender