Herning Blue Fox røg ud i går og har ganske usædvanligt blot formået at vinde en enkelt kvartfinalekamp på to sæsoner.
Sidste sæson blev det 0-4 mod SønderjyskE, og den serie blev altså nu afløst af 1-4 mod Rungsted. Alligevel er helheldsindtrykket over en hel sæson, at det har været fornuftigt, siger Claus F. Sørensen, Herning-formand, til Sportherning.dk.
Han kalder sæsonen en helt anden oplevelse end i fjor og pointerer, at Herning bare var oppe mod et særdeles velspillende Rungsted-hold.
Og dermed kalder han også, at træner Pekka Tirkkonen sidder trygt i sædet.
Det er selvfølgelig et bestyrelsesanliggende. Men jeg kan slet ikke forestille mig andet, end at selvfølgelig kan han det. Pekka har vores fulde tillid. Jeg synes faktisk, at han og Dan Jensen har gjort et formidabelt stykke arbejde, lyder det fra Claus Sørensen.
Formanden håber ligeledes, at stammen af spillere bliver tilbage i det midtjyske.
- Jeg håber faktisk ikke, at der sker så store ændringer i truppen, for de her drenge har fortjent at komme tilbage og revanchere sig næste sæson og vise, at en guldhjelm klæder dem, siger han til Sportherning.dk.