Seks spillere har fundet vej til A-kæden i denne uge

Masser af kampe i Metal Ligaen i den forgangne uge, og det betyder naturligvis også, at vi skal have kåret UGENS HOLD inden vi åbner op for en ny uge med en stærk buket af matcher, begyndende med Aalborg-Rødovre i aften.

Følgende seks spillere er med:

Målmand: George Sørensen (Aalborg) - i en uge med hele tre kampe, der endte 1-0, stod Herlevs Gustav Bågenvik for en flot debut i Herning, men blev altså overtrumfet af Sørensen, der holdt buret rent i hele to kampe - mod Herning og Esbjerg.

Back: Ian Edmondson (Aalborg): Canadieren er kommet tilbage som en stærk mand i Aalborgs defensiv, hvor han såmænd også krydrede sin indsats med en scoring i sejren i Esbjerg. Den mest brugte spiller i Pirates' boxplay.

Back: Jesper Alasaari (Herlev): Er kommet tilbage efter en længere skadespause og er blevet en tydelig forstærkning i Herlevs defensive linje. Alasaari står godt fast i defensiv, men skyder så snart han har chancen i offensiven. 

Forward: Lucas Andersen (Rungsted): Brillerede med en storkamp mod Frederikshavn, hvor han scorede to gange, den ene gang med en forrygende flot afslutning. Teknisk stærk og efterhånden ekstremt målfarlig.

Forward: Gustaf Berling (Rødovre): Overtog scenen fra de andre svenskere og finner hos Rødovre i kampen mod SønderjyskE, hvor han hamrede både et mål ind og leverede to assister. Er en værdifuld spiller for Mighty Bulls.

Forward: Phillip Marinaccio (Herning): Stod for ugens måske stærkeste individuelle præstation, da han med et hattrick næsten alene sørgede for, at Herning vandt 5-4 over Herlev fredag aften. Har virkelig vist sig frem i denne sæson. 

 


HOCKEY-JUL: DIU's merchandise-shop er åbnet NU Gustav Bågenvik er ny mand hos Herlev Eagles