Herlev Eagles var stærkt kørende i kvartfinalen mod Sønderjyske.
Ørnene vandt serien over fem kampe og står med en historisk for den første DM-finale siden mesterskabet 1983/84.
I 1987/88 vandt Herlev sølv, men det var i et slutspil med fire hold, der spillede alle mod alle.
Siden dengang har Herlev "kun" været i pokalfinalen - de sidste to sæsoner i Metal Final4 med nederlag mod Herning - men nu drømmer de altså store drømme på Tvedvangen.
Og det er der ikke noget at sige til med den flotte sæson, som Eagles hidtil har leveret.
Seneste status på Eagles' hjemmeside er, at der er solgt 1100 billetter til Martinsen Arena på tirsdag, hvilket er temmelig usædvanligt, når ikke der er tale om en kamp mod lokalrivalerne fra Rødovre.
Så der er kaldt til hockeyfeber i Herlev som man sjældent kan huske det.
Kampstart er klokken 19:30 på tirsdag.