Dorthe Hansen begyndte med at spille ishockey i 1987 i Odense, og det har hun gjort lige siden, når der har været ”is på” i både den gamle og den nye skøjtehal i den fynske hovedstad.

Ved nærmere eftertanke husker hun blot en længere pause i karrieren.

Det var lige omkring sønnen Olivers fødsel, nærmere bestemt i november 1998, hvor hun tog barselsorlov fra ishockeyen – i et par måneder.

- Ja, vi spillede oppe i Frederikshavn et par måneder efter fødslen i januar 1999. Oliver var med i barnevognen. Jeg kunne ikke holde mig væk fra isen længere, smiler Dorthe Hansen.

Hun er efterhånden blevet 46 år og beviset på, at vedholdenhed og tålmodighed belønner sig:

For første gang nogensinde står hun nemlig i en finale med hjerteklubben Odense, når det lørdag eftermiddag går løs med kvindernes pokalfinale, der er en del af Metal Final4-dagen.

En enkelt gang har hun vundet sølv med Odense, men det var efter et DM-slutspil i Frederikshavn, der var omgærdet af kaos og protester, og hvor fynboerne til sidst fik stukket sølvmedaljer om halsen efter at to hold havde trukket sig.

I fjor vandt Odense DM-bronze og nærmer sig giganterne fra Herlev og Hvidovre.  

- Om jeg stadig kan følge med? De unge spillere i dag er blevet hurtigere og skarpere end tidligere, så det kræver sit. De sidste mange sæsoner har det været min styrke at tage de kloge beslutninger. Nu skal de bare være endnu klogere, og jeg skal sørge for at være i form hele tiden. Jeg kan ikke tillade mig at slappe af, siger Dorthe Hansen.

Næsten som prof
Hemmeligheden bag hendes fortsatte deltagelse blandt Danmarks bedste kvindespillere er enkel: Dorthe Hansen holder sig i form. Spinning, crossfit, løbeture og sidste sommer cykling på landevej har været hendes vej til at holde fast, mens aldersdistancen til holdkammeraterne er blevet større og større.

I den seneste Corona-tid har hun for første gang oplevet næsten at leve som professionel, for det har kun været lovligt at træne for Odense Bulldogs og OIK-kvinderne, der begge hører til under eliteparaplyen.

Det har betydet, at OIK-kvinderne i store træk har trænet to gange dagligt.

- Det har været SÅ fedt at være i sådan et stærkt træningsmiljø og vi er virkelig både i form og velforberedt til mindste detalje frem mod finalen. Det har været helt mærkeligt at være af sted hver eneste dag, og sikke en mulighed det må være for vores unge spillere at prøve sig af på den måde, siger Dorthe Hansen.

Selv har hun masser af erfaring at give videre til de unge spillere i omklædningsrummet, men føler sig stadig som ”en af gutterne”, når hun træder ind til holdkammeraterne.

- Der er da nogle af de andre dernede, der har kaldt mig ”vores allesammens mor”, men det tænker jeg ikke videre over. Når først vi er i gang med hockeyen, så drejer det sig jo ikke om alderen, pointerer Dorthe Hansen, der ikke har tal på, hvor mange holdkammerater, hun har haft gennem tiderne.

- Det er jo helt vildt, når man begynder at tænke. Forleden skulle vi have vores ugentlige Corona-test, og hende der testede mig mente, at hun da også havde spillet sammen med mig engang. Det kunne jeg simpelthen ikke huske. Sådan noget lignende sker faktisk nu og da, griner hun.

Gode vilkår
Hun glæder sig over, at Odense-kvinderne altid har fået god behandling i den fynske klub, der i forhold til mange andre steder har fået fornuftige istider og generelt gode vilkår. Derfor har Odense kunnet opretholde et kvindehold uden pauser. Og de seneste sæsoner er det væltet ind med spillere – både i toppen og i bredden.

- Siden Ole Andersen er kommet til som indpisker for nogle år siden, er der virkelig kommet gang i sagerne, og nu har vi virkelig et godt sammenhold og kan begynde at presse Hvidovre og Herlev, siger Dorthe Hansen.

Hun er klar over, at der er brug for den ypperste indsats, når det går løs i finalen mod Herlev. De to hold har spillet tre gange mod hinanden i denne sæson. Senest vandt Odense 1-0 i Herlev, mens Herlev har vundet 1-0 i Odense og 4-3 i overtid på hjemmebane.

Det bliver tæt igen lørdag.

- Det kræver, at vi yder vores absolut bedste, men vi stepper normalt op, når vi møder Herlev og Hvidovre. Vi har fået en god forstærkning i amerikanske Mia Conboy, der bare er faldet stærkt ind på holdet – både socialt og spillemæssigt. Selvfølgelig tror jeg på det, siger Dorthe Hansen med et smil.

Mon ikke holdkammeraterne giver hende lov at løfte pokalen som den første, hvis Odense vinder lørdag eftermiddag?