Svaret er i første omgang enkelt: Den nu 28-årige topmålmand, der i sidste sæson afsluttede i slutspillet med Herning, har stoppet sin karriere. Den mere nuancerede forklaring skal findes op til sæsonen 2024/25:
Her stod Thomas Lillie med tilbud fra både Polen, Norge og Storbritannien, for han havde et godt renommé efter mange sæsoner i dansk topishockey og et par gode år i en ung alder i den svenske storklub Växjö Lakers.
Men selv om han i to tredjedele af 2023/24-sæsonen havde haft et udmærket ophold i den italienske klub HC Fassa i Alps Hockey League, var det ikke udlandet, der talte for Lillie. Han ville meget gerne til en dansk klub.
- Desværre var der ikke samme interesse som fra udlandet. Mit mål var stadig at kunne leve af sporten, samtidig med, at jeg gerne ville ende et sted, hvor der var en fair kamp om spilletiden. Som for eksempel dengang jeg spillede i Esbjerg under Jason Jaspers og konkurrerede med Mads Søgaard og Eamon McAdam, forklarer Thomas Lillie. Det tilbud kom aldrig. Nok var der interesse fra Metal Ligaen, men slet ikke på de vilkår, som Thomas Lillie ønskede og håbede på.
- På et tidspunkt måtte jeg træffe et valg, og for mit vedkommende blev det altså til en satsning på den civile karriere, siger Thomas Lillie til Metalligaen.dk.
Derfor arbejder han nu som B2B-salgskonsulent hos Würth i Kolding, og er bosiddende i Starup, der ligger tæt på Haderslev og små 20 kilometer fra skøjtehallen i Vojens, hvor Thomas Lillie begyndte sin karriere som juniorspiller.
Talentet var så lovende, at han skiftede til den svenske storklub Växjö Lakers, hvor han var tæt inde omkring klubbens SHL-hold. Efter to sæsoner i Sverige blev han hentet hjem til Danmark af Frederikshavn og derefter gik det slag i slag med kontrakter i Metal Ligaen.
Lillie nåede både at spille i Esbjerg, Rungsted, Aalborg og altså til sidst Herning. Du stopper karrieren som 28-årig. Er det ikke alt for tidligt?
- Det er du ikke den første, der siger. Desværre passede betingelserne ikke for en kontrakt i Metal Ligaen, og jeg synes, det er en ærgerlig udvikling med for mange udlændinge. Der er vel tre danske førstemålmænd i ligaen, og det er for lidt. Man burde sætte udlændingeloftet ned for at passe lidt bedre på sine egne spillere, påpeger Thomas Lillie.
Han kan se tilbage på en karriere, der paradoksalt nok kulminerede med en udebanesejr på den gamle hjemmebane. I sæsonen 2018/19 stod han en formidabel sæson for Rungsted Seier Capital, der endte med at vinde 4-0 i kampe i finaleserien mod SønderjyskE.
Den fjerde kamp blev vundet med 1-0 i Vojens, og det var en kamp, hvor Thomas Lillie ganske stod fremragende – kampens cifre siger det meste om hans præstation.
- Det var højdepunktet, men jeg glæder mig også over mine junior-VM-turneringer og mine landskampe og kammeratskabet i omklædningsrummet – både med medspillerne og folkene omkring holdet. Det har jo været mit drømmejob og tænk, at jeg har kunnet leve 10-12 år af at spille ishockey. Det har givet noget, man ikke har kunnet få andre steder. Det har været sjovt, og jeg kommer til at savne kammeratskabet, atmosfæren, konkurrencen og holdkammeraterne, siger Thomas Lillie.
Du har haft mange klubskifter. Har det været stressende at skulle gå fra kontrakt til kontrakt?
- Klubskifterne har ikke stresset mig, for sådan er gamet i ishockey. Det har været en del af charmen. Jeg er glad for, at jeg har spillet i så mange forskellige klubber, for det har givet mig et kæmpe netværk. Næsten uanset, hvor jeg er kommet hen, har jeg kunnet hilse på folk, jeg kender. Det har været jeg været rigtig glad for.
Thomas Lillie kommer stadig til SønderjyskE’s kampe og er hjælpetræner for U14- og U16-holdene i Vojens IK. Så han har ikke helt sluppet ishockeyen.
- Vores danske målmænd skal uddannes bedre helt nede fra ungdomsrækkerne, og det er dejligt at kunne give en hjælpende hånd. Samtidig skal der være en gulerod foran næsen på dem i form af muligheden for at komme ind på holdet – hvis de knokler røven ud af bukserne - og klubberne kunne sagtens arbejde endnu hårdere for at koble uddannelse eller job og ishockey sammen, siger Thomas Lillie.
Hvad nu hvis en klub pludselig får en skade og ringer efter dig. Gør du comeback?
- Ha-ha, det ved sgu’ ikke lige. Man ved aldrig. Jeg holder mig i fysisk form, men er ikke som sådan på is mere, andet end når jeg træner drengene, siger Thomas Lillie. Han nåede at repræsentere Danmark ved fire Junior-VM-turneringer og var på isen i 237 grundspilskampe og 53 slutspilskampe i Metal Ligaen.
