Herning Blue Fox satser benhårdt på at tage det næste skridt opad rangstigen i dansk ishockey.
Det betyder på midtjysk "guld", eftersom herningenserne i sidste sæson som bekendt måtte nøjes med sølvmedaljer efter nederlag i finalen til Aalborg Pirates.
Blue Fox har allerede hentet Victor Cubars, Martin Eskildsen, Santeri Suistio, Brett Thompson og Jacob Böll, og i dag kommer der yderligere nyt ind i truppen.
Det skriver midtjyderne på klubbens Facebook-side, hvor Blue Fox som altid "teaser løs".
Mandag lander der en offensiv nyhed med et lokalt islæt, skriver klubben således på sin Facebook-side, og vi afventer altså nu, hvem der skal spille ishockey i Midtjylland i den kommende sæson som - formentlig - nyt islæt i næste sæsons Blue Fox-trup.