Canadieren har haft sin bedste sæson nogensinde

Ian Edmondson måtte ufrivilligt afbryde sæsonen i Aalborg for at rejse hjem til Canada, hvor hans far var alvorligt syg. 

Et af faderens sidste ønsker var, at Edmondson fløj tilbage til Danmark og vandt mesterskabet, og det ønske tog Ian Edmondson til sig og rejste til Aalborg, hvor han leverede en fremragende sæson, der som bekendt kulminerede med både Metal Cup og DM-guld.

Naturligvis dedikerede Ian Edmondson mesterskabet til sin far. 

 Jeg ved, han sidder og kigger ned på det her, og han er ekstremt glad på mine vegne. Han ville have været her for at fejre det med mig. Min far har været med i mine tanker hver eneste dag. Han missede jo aldrig en af mine kampe, og han elskede bare at se mig spille hockey. Jeg ved, han ville have elsket at opleve det, som jeg oplever lige nu, siger Ian Edmondson til Nordjyske

Om han vender tilbage til Danmark er et åbent spørgsmål, men Edmondson afviser ikke endnu et år i Nordjylland. 

- Der er helt afgjort en chance for, at jeg kan komme tilbage til Aalborg til den kommende sæson. Vi har ikke snakket endnu, men jeg er sikker på, at vi skal have en snak, inden jeg rejser hjem, og så må vi se, hvad det ender med. Så hvis jeg får chancen for at komme tilbage her til Aalborg vil jeg bestemt være fristet, siger canadieren til Nordjyske. 


Blue Fox har træningskampene på plads Kristian Jensen og Markus Jensen skifter til Odense