Det blev et kort eventyr for Mads Eller i Kasakhstan. Noget kortere end beregnet. Den tidligere Rødovre-angriber fik en god måneds tid i byen Karaganda, der ligger godt 6000 kilometer fra København. Her ligger klubben Saryarka, der skulle have spillet i den næstbedste russiske liga, VHL i sæsonen 2020/21.

Dagen før Mads Eller rejste fra København til Kasakhstan – det tog 24 timer – blev Saryarka Karaganda rykket over i Kasakhstans nationale liga i stedet på grund af Coronakrisen. En nedgradering for klubben og muligvis en af årsagerne til, at Mads Eller aldrig helt fornemmede, at han hørte til i klubben.

- Lige fra min ankomst synes jeg, der var et eller andet mærkeligt over deres tilgang til det hele. De virkede ikke helt tilfredse. Hverken med mig eller min svenske holdkammerat (Henrik Samuelsson), som jeg kendte fra min tidligere karriere i Nordamerika. Måske fordi var det fordi de skulle nedjustere og skifte til en mindre liga. Jeg fandt aldrig helt ud af det, for man fik ikke meget at vide. Klubbens kommunikation eksisterede stort set ikke, fortæller Mads Eller.

Til gengæld fik han lov at arbejde lige fra første dag i Karaganda.

- Jeg fik bekræftet alle mine fordomme om ”russiske træningslejre”. Vi boede to og to sammen på vores ”base”, som vores hovedkvarter blev kaldt. Vi stod op spiste morgenmad og gik så i gang med at træne i hallen.

- En af dagene kørte vi ”angriber mod back” – en mod en – i halvanden time i træk. Så gik vi af isen, styrketrænede og så tilbage til basen for at hvile lidt. Så var vi tilbage på isen, gerne i to timer. Det var benhårdt. Især i starten, hvor jeg også havde jetlag at kæmpe med. Oven i havde vi også løbeture på 10 kilometer nu og da.

- Jeg har ALDRIG været så træt tidligere i en sæsonstart, og mentalt var det benhårdt at omstille sig. Det var næsten hårdere end det fysiske, for oveni skulle man falde til et sted, hvor kulturen var helt fremmed og sproget uforståeligt. Jo, jeg var godt presset, griner Mads Eller, der altså nu er tilbage i Danmark og skal spille for SønderjyskE.

Her skal han bo i Vojens, som er noget af en kontrast til Karaganda, hvor indbyggertallet ligger på godt en halv million.

- Karaganda er ikke nogen smuk by. Inde i centrum er der fine nye restauranter, hoteller og indkøbscentre – og vores arena var også ny og flot. Men så snart jeg kom lidt ud af byen, lignede det noget fra det gamle Sovjetunionen. Det var gråt og trist og der var mange gamle biler i trafikbilledet. Det er en gammel kulmineby og om aftenen kunne man opleve, at en tåge af røgskyer ligesom lagde sig over byen.

- Alting var virkelig billigt, og man kunne gå ud og bestille den dyreste menu på de fineste restauranter for 130 kroner, alt inklusive. Jo, det var virkelig anderledes end alt andet, jeg har prøvet i mit liv og i min ishockeykarriere, fortæller Mads Eller.

Han var lovet en lejlighed for sig selv, men blev i stedet installeret sammen med svenske Henrik Samuelsson, der ligeledes var hentet til Karaganda og nu også er hjemme igen. De to brugte blandt andet en uge på træningslejren i hovedstaden Nur-Sultan (tidligere Astana) og spillede fem træningskampe i alt.

- Det gik egentlig meget godt rent sportsligt sådan alt i alt. Vi vandt de to første kampe derhjemme 6-0 og 8-0, og det kørte faktisk ok for mig. Så spillede vi en tæt kamp, som vi tabte på straffe, men hold op, hvor vi fik ørerne i maskinen på træningslejren i Nur-Sultan.

- Vi spillede mod KHL-holdet Barys Nur-Sultan, og de kørte fuldstændig rundt med os. Jeg tror vi tabte 8-2 og 6-1, og vores hold var altså slet ikke dårligt efter danske standarder. Vi havde mange gode ishockeyspillere, men Barys var altså bare et klassehold. Deres forståelse af spillet og deres teknik var helt suveræn. Det er et af de bedste hold, jeg nogensinde har spillet imod – og jeg tror ikke engang, de spillede sig ud, forklarer Mads Eller.

I det hele var hovedstaden Nur-Sultan tilsyneladende ”i en liga for sig” i Kasakhstan. Mads Eller oplevede en hovedstad, der nærmest mindede om Las Vegas og hvor nybyggerierne nærmest stod i kø.

- Der var noget af en ”vibe” over hovedstaden. Store og flotte pladser og masser af liv og store biler. Helt anderledes end resten af det, jeg oplevede, forklarer han.

Mads Eller fik altså et hav af indtryk i Kasakhstan. Men tilværelsen var så fremmed, at han godt kunne mærke på sig selv, at han næppe skulle spille en hel sæson i Kazakhstan Vyschaya Liga. Derfor tog han også imod uden at kny, da klubben meddelte ham, at kontrakten ville blive opsagt en uge før sæsonstart, som begge parter havde mulighed for.

- Det virkede næsten planlagt fra deres side, og det var vist den assisterende general manager eller sportschef, der var sendebud, da det blev meddelt. Han kom bare med papirerne, og så sad der sådan en boksergut ovre i hjørnet, mens jeg blev bedt om at skrive under. Jeg har hørt nogle skrækhistorier om, hvad der er sket, hvis man har gjort modstand i sådan en situation, så jeg turde ikke andet end at skrive under, griner Mads Eller.

- Om det har været et nederlag for mig at være så hurtigt hjemme igen? Selvfølgelig føles det altid som et slags nederlag, at noget stopper efter så kort tid, men omvendt er jeg også glad for at være hjemme i ”tryg havn” igen. En ting er sikkert: Jeg ville ikke have været oplevelsen foruden, og jeg er virkelig glad for, at jeg tog den chance, siger han.

- Nu er jeg lige landet rent mentalt efter den lange rejse (Mads Eller landede i København fredag aften), og efter den træning, jeg har været igennem, føler jeg mig i den grad i god fysisk form. Jeg har vel nærmest skøjtet hele Kasakhstan rundt, hvis man lægger alle de timer på is sammen, griner Mads Eller.

I går blev det offentliggjort, at han spiller den kommende sæson i SønderjyskE.

- Jeg må erkende, at jeg er gået lidt i stå de seneste sæsoner, og med et nyt miljø får jeg en ny chance for at tage ekstra skridt. Jeg har stadig et brændende ønske om at udvikle mig som ishockeyspiller og personligt, og SønderjyskE synes at være det perfekte sted for mig i Danmark. Det bliver virkelig spændende, og jeg glæder mig til at være en del af det professionelle miljø, der hersker dernede.  

- Nu støder jeg ind på et hold, der har været i gang i nogle uger, og i første omgang gælder det om at kæmpe mig ind på holdet og gøre mig fortjent til noget istid. Det bliver spændende og fedt at prøve at spille under Mario (Simioni). Jeg ved, at nordamerikanske trænere giver dig den spilletid, du har fortjent, så for mig gælder det bare om at arbejde hårdt, siger Mads Eller.