Der er gode nyheder for de ishockeyfans, der ønsker at følge Metal Ligaen udenfor landets grænser.

JFM har netop meddelt, at geoblokeringen på Metal Ligaen bliver fjernet. Det er sket efter mange henvendelser fra seere, der har ønsket at se den bedste danske ishockeyliga fra udlandet.

Dem har JFM ønsket at komme i møde og Metal Ligaen bifalder i den grad tiltaget, eftersom der traditionelt er mange seere - både danske og udenlandske - der ser Metal Liga-ishockey udenfor landets grænser. 

I første omgang er geoblokeringen fjernet for kommende sæson, hvorefter situationen vurderes på ny i sommeren 2026. 


Odense og Sønderjyske mødes for anden gang i preseason Testkamp: Masser af action i tredje periode i Odense