Fra 13. januar samler JFM sin voksende sportssatsning under nyt navn JFM’s streamingtjeneste for livesport skifter navn

Fremover hedder JFM Play DirekteSport – et navneskifte, der afspejler både en markant udvidelse af indholdet og en klar ambition om at styrke positionen inden for dansk livesport.

Gennem de seneste år har JFM opbygget en stærk platform for formidling af livesport til abonnenter på tværs af koncernens dagblade.

I dag sendes mere end 4.000 kampe og sportsbegivenheder om året – fra lokale bredde- og ungdomskampe til opgør i de bedste ligaer og de største events. Med nye samarbejder og et stadigt bredere sportsligt univers tager satsningen nu næste skridt.

- Vi har oplevet en markant udvikling i både efterspørgsel og partnerskaber. DirekteSport er et navn, der langt tydeligere fortæller, hvad vi leverer: sport, der leves i realtid – med kvalitet, nærvær og stor bredde,” siger Thomas Bjuring, Head of DirekteSport, JFM.

Navneskiftet markerer ikke et brud, men en videreudvikling.

Indhold, produktion og samarbejder fortsætter – nu under et navn, der matcher tjenestens omfang og ambitioner.

- Vores styrke er kombinationen af lokal forankring og national rækkevidde. Vi dækker de øjeblikke, der betyder noget – både for fans på de lokale anlæg og for et bredere publikum. Den kerne fastholder vi, samtidig med at vi udvider universet markant,” siger Jørn Broch, direktør for redaktionel udvikling, JFM.

DirekteSport samler et bredt udbud af sportsgrene og giver seerne mulighed for at følge kampene live, når de spilles – eller on demand, når det passer.

Tjenesten er tilgængelig for abonnenter på JFM’s dagblade og indgår i en langsigtet satsning på digital sport og partnerskaber. Navneskiftet træder i kraft 13. januar 2026.

▪ JFM er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern og dækker hele landet. JFM har kontakt med over 2,8 millioner danskere hver uge. Omsætningen er på godt 1,8 mia. kr., og der er ca. 1400 medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. Derudover en stor distribution.

▪ JFM har mange nyhedssites, der er knyttet til vores dagblade og ugeaviser, som hver uge bliver besøgt af over 1,3 mio. brugere. Dertil udgiver vi i alt 15 dagblade og 40 ugeaviser fordelt over hele landet med omkring 1,2 mio. ugentlige læsere. Avisen Danmark, som er et af landets mest læste dagblade, har omkring 390.000 læsere hver uge.

▪ JFM driver fire kommercielle radiostationer: Classic FM, Skala FM, VLR og Radio Viborg samt en lang række digitale musikkanaler på DAB, app og web, der tilsammen har over 670.000 ugentlige lyttere.

▪ Den nationale Radio IIII har JFM som hovedejer, og kanalens podcasts blev i 2024 streamet 13,4 mio. gange. Derudover havde kanalen i 2024 i gennemsnit over 210.000 ugentlige lyttere på flow.

▪ Danmarks største dealsites Sweetdeal, deal.dk og SPOTdeal er medejet af JFM, og koncernen driver yderligere aktiviteter som markedspladsen Gul&Gratis.

▪ Datterselskabet kommunikationskollektivet STEP med The Unicorn og STEP Network er blandt Danmarks største og førende inden for data.

▪ JFM er medejer af det største danske distributionsselskab Dao og har derudover egne distributionsselskaber. JFM ejer to rotationstrykkerier.


Aalborg henter lettisk center for resten af sæsonen