Vi skal en tur til Frederikshavn White Hawks i endnu en sommer-opdatering.
White Hawks sluttede – trods nederlaget i kvartfinalen mod Herning – sæsonen af på bedst mulig vis, og sidst på sæsonen opstod der en optimisme og stolthed over Frederikshavn-holdet, som tilskuerne vel indtil da kun havde fundet i glimt i grundspillet.
To sejre over forhåndsfavoritterne fra Herning og tre meget flotte udekampe i samme serie betød, at Pelle Hånbergs mænd på trods af skader til nøglespillerne Bumagin og Jensen skabte en vis hockeyeufori i Vendsyssel.
Fortsætter den i den kommende sæson? Frederikshavn arbejder ”i al beskedenhed” og helt personligt kunne jeg faktisk gode lide stilen fra sportschef Kasper Kristensen, der slog realistiske og ikke alt for store brød op i løbet af sidste sæson. Han vidste godt, at holdet – og skader på vigtige folk kom altså til – nok ikke havde potentiale til mere end en kvartfinale.
Ender det med noget andet i den kommende sæson? Kigger vi på det store billede – sådan lige nu – er White Hawks et hold, der gerne vil en tand opad i hierarkiet og komme endnu tættere på en semifinale end i fjor. Slet ikke umuligt.
Tadeas Galansky står for kvalitet, og Kevin Frydkjær viste mere og mere potentiale i sidste sæson. Mon ikke Patric Wener – den nye coach – sørger for at give Frydkjær flere kampe i næste sæson, også fordi Galansky skal have nødvendige pauser.
I backlinjen tabte man Santeri Suistio og Jacob Böll til Herning, men lidt uventet rykkede Daniel Baastrup den anden vej som ny mand. Mon ikke svenske Pontus Englund kan blive spændende? Han har gode tal med fra sine juniorår, og han gjorde det godt i fjor hos Sundsvall i HockeyEttan som var en runde fra at komme med i den endelige kvalifikation med Englund som nøglespiller.
Mads Iversen har vist stærkere sæson for sæson, Rasmus Søndergaard er ren rutine og blomstrede totalt under Pelle Hånberg, mens Jonas Wilquin og Christopher Mulberg tager skridt mod at blive regulære Metal Liga-backer.
I Frederikshavn vil der virkelig være forventninger til en af byens sønner, Anton Stenbakken, der er vendt tilbage efter fire år i en af Europas bedste ishockeyskoler hos Frölunda i Göteborg. Stenbakken kommer tilbage for at spille seniorhockey og løfte både sig selv og hjerteklubben. Og selvfølgelig går han efter at komme ud i verden igen.
Mon ikke der kommer en importback mere i løbet af de kommende måneder?
Todd Winder er indtil nu den eneste nye importforward hos Frederikshavn, og skal nok blive et frisk pust i Vendsyssel. Dog skal han nu bevise sig på et lidt højere niveau end de seneste tre sæsoner i Hockeyettan.
Alexander Bumagin er ubekendt i forhold til sin skadeshistorik, og det samme gælder Jesper Jensen, der kan lure i kulissen.
Danskerstammen kan knapt være mere lokal. Så vidt undertegnede lige kan regne ud med seks frederikshavnere og fire aalborgensere. Christopher Frederiksen som leder og sandsynlig kaptajn, Mikkel Bertelsen tilbage fra Herlev i forbedret udgave. Det samme – forbedret udgave – gælder Sebastian Brinkman.
Emil Marcussen kan se frem til mere spilletid, det vil gavne ham, Thomas Søndergaard med evindelig rutine, mens Jonas Jakobsen og Jacob Møller Jensen begge kommer med tyngde. Unge Nikolaj Kristensen fik godt med spilletid i fjor, og Sebastian Holm-Petersen kan også vokse. Gorm Topholt kommer tilbage med sit altid ærlige arbejde.
Kan man toppe med et par stærke udlændinge og måske få Bumagin og Jensen tilbage i løbet af sæsonen, ser fundamentet slet ikke så dumt ud i Frederikshavn.
Glem ikke at træner Patric Wener er vant til at udrette mirakler i forhold til at finde udlændinge i Herlev.
I Frederikshavn håber man på, at han gør det igen.