Finnen tager fra Danmark med gode minder, siger han i et interview med klubbens hjemmeside

Efter fire år i Esbjerg Energy er det tid til at sige farvel til en spiller, som både på og uden for isen har sat sit aftryk. Finske Juuso Walli kom til Esbjerg med stor intensitet i sit spil og en tydelig vilje til at give alt – og han har ikke skuffet. Med sit hårde arbejde og sin dedikation er han blevet en fanfavorit, og det er tydeligt, at tiden i klubben har betydet meget for ham.
Det skriver Esbjerg, der på sine sociale medier tager en fin afsked med Walli, der dermed bliver den anden toneangivende og mangeårige import-aktør, der forlader klubben efter denne sæson. Først var det Jeff King, og nu er det altså Juuso Walli. 
Spændende, hvem Esbjerg finder frem som afløsere for finnen og canadieren. 
- Det har været fantastisk. Vi har haft nogle virkelig gode kampe – især i slutspillet. Jeg har mange gode minder fra isen, selvom vi desværre aldrig nåede helt til toppen og fik guldet. Men vi var virkelig tæt på for to år siden, og det glemmer jeg ikke, siger Juuso Walli. 
- Vi har virkelig nydt vores tid her. Esbjerg er en smuk by, og vi har følt os velkomne fra starten. Jeg har ingenting at klage over – tværtimod. Jeg tager herfra med gode minder, lyder det. 
- Støtten fra fansene har har betydet utroligt meget for mig. Jeg har virkelig sat pris på opbakningen, og jeg er meget taknemmelig. Det varmer at vide, at folk har kunnet mærke min passion, siger Juuso Walli, der nævner to kampe som de mest mindeværdige øjeblikke i karrieren i det vestjyske. 
- Kamp 7 mod Aalborg i 2023 – det var noget særligt. Den stemning og den intensitet glemmer jeg aldrig. Og så var der den kamp, hvor vi slog Sønderjyske 13-3 hjemme. Det var også en aften, jeg vil huske, siger han. 

Aalborg og Frederikshavn indleder preseason med "dobbeltbrag" Odense Bulldogs henter lettisk wing tilbage til klubben