Aalborg Pirates-Frederikshavn White Hawks 4-3 (1-1,1-2,1-0) 1-0
Der var 3631 tilskuere på plads i Sparekassen Danmark Isarena fredag aften, klar sæsonrekord i Metal Ligaen og i Aalborg, og de mange mennesker fik en god oplevelse med et dramatisk lokalopgør, der først blev afgjort i overtid. -
Der var gas lige fra start. Nikolaj Carstensen var i hopla denne aften og satte sit første mål, da han var først på en retur fra August Hedlund, der igen var starter i White Hawks-buret.
Kæden med Frattaroli, Lunsjö og finske Ainali ser ganske farlig ud. Efter fine kombinationer af Frattaroli og Ainali, var det canadieren, der udlignede for gæsterne i en første periode, der var vældig underholdende. William Rørth stod for Aalborg.
Der skulle overtid til at få afgjort sagerne i Sparekassen Danmark Arena, hvor Pirates klart bedste i aften, Nikolaj Carstensen, med sit tredje mål afgjorde lokalopgøret til Pirates' fordel. Høgene leverede en eklatant udskiftningsfejl, som sendte Carstensen på fri fod ned mod en sagesløs Hedlund. Det var igen Tobias Ladehoff, der stod for assisten og dermed fik bonuspointet over på hjemmeholdets side.
Det var en kamp, hvor White Hawks var bedst i de to første perioder, mens det altså var Aalborg, der fik drejet kampen i de sidste 20 minutter plus overtid. Vigtig sejr for Aalborg, mens White Hawks endnu ikke har vundet på udebane i tredje forsøg.