Gæsterne var skarpe i første periode og lagde grunden til tre point i Rødovre

Rødovre Mighty Bulls – Esbjerg Energy 1-3 (0-2, 1-0, 0-1)

Søndag eftermiddag sidst i januar, koldt både ude og inde i Holger Danske Arena, bød Rødovre Esbjerg op til dans. Sidst gæsterne var i Rødovre drog de hjem med en 5-1 sejr, det ville hjemmeholdet gerne revanchere.

En målfattig kamp der var rig på dramatik, blev først afgjort til gæsternes fordel, dybt inde i sidste periode. Rødovre spilede en af deres bedre kampe denne sæson, men de berømte marginaler manglede.

Rødovre tog straks fra start en udvisning. Gæsterne skabte ikke det store, inden hjemmeholdet igen var fuldtalligt. Kort efter en halvdårlig beslutning af hjemmeholdet som kostede endnu en udvisning. Her var rammen med hjemmeholdet, inden de igen kunne sætte kursen fremad. Halvvejs kom kampens første scoring. Det var gæsterne der kom i front efter en to mod en.

Det var Niklas Andersen der scorede. Det gentog Rasmus Bjerrum kort efter da Esbjerg ellers have en mand i udvisningsboksen. Rødovre kunne i den forbindelse registrere et rammetræf som deres bedste forsøg. De to hurtige scoringer satte en dæmper på tyrene, der lige skulle sunde sig.

Anden periode startede med livligt spil og bytning af chancer i begge lejre. Efter små syv minutter en udvisning til gæsterne, men nærmere en et rammetræf igen kom hjemmeholdet en scoring, inden det blev annonceret at begge mandskaber spillede fuldtalligt, og hjemmeholdets Lukas Macklin hakkede en reducering i kassen.

Mod slutningen af perioden trak begge hold dårlige beslutninger og perioden endte i regulær tumult med flere straffe til begge sider.

Der var lige en lille snert af NHL over den afslutning på anden periode.

Tredje periode startede således fire mod fire, men freden havde sænket sig over holdene efter udvisningerne i anden periode, og energien blev brugt i spillet på isen. Ingen scoringer i den sekvens, men det var som om momentum var svinget over til hjemmeholdet.

En udvisning efter syv minutter til hjemmeholdet vendte det hele på hovedet for en stund, inden hjemmeholdet igen satte tempoet. Frustrationen over egen præstation fik Esbjerg til at tage deres timeout med otte minutter tilbage af tredje periode.

Med små tre minutter tilbage på uret kom afgørelse, da Esbjerg scorede deres tredje pind. Det var Miku Ronkainen der køligt lagde pucken under Tomas Rydén på en brake away. Rødovre forsøgte med alle midler at ændre på stillingen, men lykkedes ikke med det forehavende. 


SKARPE SKUD: Se billederne fra Aalborg Pirates-Herning Blue Fox OPTAKT: Aalborg Pirates-Herning Blue Fox