Gæsterne overvandt chokstart og slog til i de sidste 40 minutter

Esbjerg Energy - Herning Blue Fox 2-4 (1-0, 0-1, 1-3)

Esbjerg og Herning gav hinanden og publikum i Granly Hockey Arena en glimrende og ganske underholdende kamp, da Herning fredag aften snuppede de tre point efter en stærk slutspurt.

For første gang i 2025/2026-sæsonen bød Esbjerg Energy indenfor til Metal Liga-ishockey, da Herning fredag aften gæstede Granly Hockey Arena. Mens Herning i tirsdags kom flyvende fra start og hentede en storsejr i Rødovre, så måtte Esbjerg tage til takke med et udbytte på et enkelt point ude mod Rungsted.

Til aftenens opgør måtte Herning undvære Emil Kristensen, Martin Eskildsen, Joachim Linnet og Viggo Damgaard, mens Esbjerg stillede uden Tadeas Galansky, Jeppe Bertram og Lucas Andersen.

Målmandsduellen stod mellem Mathias Seldrup og Nicolaj Henriksen.

Vestjysk drømmestart

28 sekunder. Mere skulle Esbjergs Grayson Downing ikke bruge, før han havde scoret sæsonens første mål i Granly Hockey Arena. Scoringen faldet umiddelbart efter en hurtig omstilling, hvor Esbjerg-canadieren blev sendt af sted ned mod Mathias Seldrup i Herning-målet. Her svigtede Downing ikke, da han sikkert passerede Seldrup højt i målet til 1-0.

Det blev første periodes eneste mål, men dramatikken blev øget efter pausesignalet, hvor der opstod tumult foran Esbjergs mål, og Esbjergs Mikkel Rask og Hernings Nick Pastujov indkasserede begge en badebillet for deres rolle heri.

Tidligt i anden periode var det midtjydernes tur til at sætte en hurtig scoring ind. I overtal var det Mathias Bau, der tog sagen i egen hånd, da han med et fikst træk gik udenom en Esbjerg-back, inden han satte en velplaceret afslutning ind bag Henriksen til 1-1.

Herning vendte billedet
Herning satte sig i langt højere grad end i første periode havde sat sig på kampen rent spillemæssigt. Gæsterne tegnede sig også for et par nærgående forsøg, især omkring periodens halvvejsmærke, men det blev ved lige ved og næsten.

Herning fik kampen første deres power play-mål i tredje periode, da Hjalte Thomsen efter længere tids tungt midtjysk pres sendte pucken ind bag Henriksen fra en halvspids vinkel.

Det finske spil blev lidt for fint og uselvisk, da Miku Ronkainen efterfølgende valgte pasningen til Jaakko Heikkinen, da de begge var helt fri foran Hernings mål. Chancen var gigantisk, men lige lidt hjalp det, da Heikkinen aldrig fik bladet på pucken.

Esbjerg fik dog alligevel fornyet håb, da Grayson Downing fem minutter før slutsignalet udlignede til 2-2 i et vestjysk power play. I to omgange lykkedes det for canadieren at få ekspederet pucken ind bag Seldrup.

Med en stærk slutspurt snuppede Herning dog alligevel alle tre point. Med to minutter igen fandt Patrick Bjorkstrand Morten Poulsen, og selvom vinklen var halvspids, så svigtede rutinerede Poulsen ikke. 2-3 var dermed en realitet.

Esbjerg udbad sig herefter en timeout og spillede derefter seks mod fem. Men den disposition straffede Magnus Carlsen, da han et minut senere sendte pucken ned i det tomme Esbjerg-mål til slutfacit 2-4.

Til aftenens opgør måtte Herning undvære Emil Kristensen, Martin Eskildsen og Joachim Linnet, mens Esbjerg stillede uden Tadeas Galansky, Jeppe Bertram og Lucas Andersen.


KAMPEN KORT: Frederikshavn kørte rivalerne ned KAMPEN KORT: Odense vandt underholdende dyst i overtid