Rungsted Seier Capital-Esbjerg Energy 5-3 (1-2,3-1,1-0)
Esbjerg fik den perfekte start i udekampen mod Rungsted onsdag aften.
I det syvende minut scorede gæsterne to gange i løbet af 11 sekunder. Todd Winder og Grayson Downing stod bag de første to scoringer for vestjyderne. Det andet mål var kuriøst, for det blev scoret lige efter face off fra 0-1-målet. Esbjerg erobrede pucken og de to nordamerikanere var lynende hurtigt på spil igen.
Rungsted fik relativt hurtigt reduceret ved Filips Buncis i powerplay.
Letten viste igen sit værd for Rungsted, der pludselig fik sine special teams til at fungere fuldstændig perfekt.
Anden periode var nemlig en opvisning i både powerplay og boxplay set fra hjemmeholdets side.
Jared Dmitryw var på spil i første skift i overtal og efter 24 minutter var det igen powerplay, da Ludvig Elvenes slog en "luftpuck" i nettet til 3-2.
Kampens bedste detalje var Rungsteds 4-2-mål i undertal. Andreas Nielsson kom af sted i en to mod en og skød på mål. Pucken endte med at lægge sig i nettet bag målet, og inden Esbjerg-spillerne nåede at reagere, havde Nielsson slået pucken løs og scoret til 4-2.
Dejlig kvik spilopfattelse af Nielsson. Esbjergs reducering kom også i anden periode, hvor Phillip Schultz og Brandon Magee fik styret en puck i kassen.
Tredje periode blev målløs, inden Filips Buncis fik scoret sit andet mål i tomt bur kort før tid.
Rungsted dermed op på sjettepladsen, mens Esbjerg forpassede chancen for at sætte sig i en endnu bedre position i kampen om pladserne i top fire.