Aalborg vandt overbevisende i målrig kamp i Herlev

Herlev Eagles-Aalborg Pirates 5-7 (1-3,1-2,2-2)

Der var reelt aldrig spænding om kampens udfald, da Aalborg tirsdag aften vandt 7-5 over Herlev. 

Det var Herlevs første nederlag - og endda pointtab - hjemme i Ørneborgen i denne sæson, og det kom mod et Aalborg, der tog teten fra start med en hurtig scoring af Sebastian Ehlers.

Jake Smith og Erik Engstrand var de øvrige målscorere for Aalborg i en første periode, hvor det var ganske opsigtsvækkende, at træner Gudmundsson allerede ved Aalborgs tredje mål skiftede målmand fra Zetterquist til Elmose. 

Matthias Asperup fik reduceret for Herlev midt i Aalborgs gode start, da han fint konverterede et breakaway med en baghåndsafslutning. 

Aalborgs skarphed var også gennemgående i de midterste 20 minutter, især personificeret ved Jake Smith, der var skarpheden selv i aften. Han fortsatte med at score og hver gang Herlev kom i nærheden af gæsterne, slog Aalborg til igen og førte sikkert med 5-2 efter anden periode. 

Det var gennemgående gennem hele kampen, at hver gang Herlev kom op i nærheden af Aalborg, fik nordjyderne scoret igen - og så var Matthias Asperup i perioder en enmandshær for hjemmeholdet. 
Asperup scorede hattrick og to ud af tre mål for Eagles i tredje periode, hvor Tobias Ladehoff og Jake Smith sørgede for at holde sikkert afstand for Aalborg, der endte med vinde 7-5. Men sejren var mere sikker, end cifrene fortalte i Martinsen Arena, hvor blot 425 tilskuere var på plads på en aften, hvor både valg og en vigtig fodboldkamp formentlig holdt en del mennesker hjemme. 

KAMPEN KORT: Esbjerg vandt underholdende kamp, Ronkainen i hopla Metal Liga-bloggen: Lige nu er alle kampe finaler for Frederikshavn