Det lokale medie melder et overraskende comeback i den vigtige kamp mod Rødovre

Frederikshavn White Hawks spiller i morgen en skæbnekamp mod Rødovre i bunden af Metal Ligaen, og det bliver ifølge det lokale medie Kanal Frederikshavn med rutinerede Christopher Frederiksen i truppen og på isen.

Frederiksen begyndte sin sæson i italienske Merano, hvor han pådrog sig en alvorlig skade, der i første omgang skulle holde ham ude for sæsonen. 

Men på det seneste har han trænet med Frederikshavn White Hawks og skulle altså nu være klar til comeback i morgen, melder Kanal Frederikshavn, der endnu ikke har bekræftet nyheden fra White Hawks-ledelsen.

- Nej, jeg kan ikke bekræfte noget lige nu, men måske kan der ske noget i løbet af et par timer, siger White Hawks-direktør René Jørgensen til det lokale medie. 

Christopher Frederiksen nåede at spille syv kampe for Merano tidligere på sæsonen, og han har spillet 648 kampe i Metal Ligaen. Han har trænet 14 dage med Frederikshavn, og skulle altså nu være klar til kamp. 

Hans rutine er uvurderlig, men selvfølgelig er det ikke en Frederiksen i kampform, vi kommer til at se i morgen. Spændende, hvor han dukker op i White Hawks-holdopstillingen.


FACE ON: Morten Poulsen, Herning Blue Fox OPTAKT: Herning Blue Fox-Herlev Eagles