Svenskeren utilfreds med Odenses ageren, der er to sider af samme sag, siger direktør Ole Nielsen

For otte dage siden blev det offentliggjort, at Odense Bulldogs og Kevin Karlsson ophævede samarbejdet med hinanden med følgende tekst: Forløbet blev aldrig det rette match, og parterne er derfor blevet enige om at gå hver til sit.

Det viser sig, at der ikke har været de bedste vibrationer mellem Karlsson og Odense-ledelsen er det efterfølgende kommet frem.

For et par dage siden udkom Hockeysverige.se med et ganske opsigtsvækkende interview med Karlsson, der fortalte følgende om afskeden med Odense. 

- Grunden til, at de valgte at bryde min kontrakt er, at missede tre matcher omkring fødslen af vores søn, hvor en af kampene var på den dag, hvor min søn var blevet født, siger Kevin Karlsson. 

- Jeg havde kontakt med træneren, da vi kørte til sygehuset og meddelte derefter, at det var gået godt. Han ville have, at jeg skulle spille og jeg sagde, at det kunne jeg ikke. Omkring ni timer efter min søn var, skrev sportschefen til mig, at min taske var pakket, og de forventede, at jeg skulle spille. Ellers ville jeg svigte holdet. Det satte mig i en vanskelig situation, men det var klart for mig, at jeg ikke skulle forlade min forlovede og min nyfødte søn, forklarer han. 

- Han blev født tirsdag, jeg spillede fredag, men missede søndagens match og derefter var der landsholdspause. På mødet derefter fik jeg at vide, at jeg ikke var en god holdkammerat, at jeg havde svigtet holdet og at de ikke ville have mig i klubben længere, siger Karlsson i interviewet. 

- Ingen forventer vel, at man bliver fyret efter tre missede matcher rundt omkring en fødsel. Vi var selv nede i Danmark og langt fra familie og venner, som kunne hjælpe til, så jeg tænker, at man kunne finde lidt mere forståelse. Til sidst fornemmede jeg, at det var fint nok med et brud efter, hvordan vi blev mødt af sportschefen. Der var ingen forståelse og jeg fik en ganske hård tone mod mig, siger Karlsson. 

Hockeymagasinet.dk har talt med Odense-direktør Ole Nielsen, der siger følgende:

- Når man årligt henter 8-10-12 nye danske og udenlandske spillere ind, så er det desværre ikke hver gang at man rammer plet og det gjorde vi desværre ikke med Kevin. Men det, at vi måtte stoppe vores samarbejde, er ikke grundet "de tre kampe" - det er noget der er bygget op over længere tid.

Ole Nielsen fortæller om situation før CHL-kampen mod Ingolstadt, hvor Kevin Karlsson - med mere end tre uger til termin - ikke ønskede at tage med på trods af, at han fik tilbudt at flyve frem og tilbage fra Tyskland.

- Det er korrekt, at vi kontaktede Kevin for at høre, om han kunne spille kort efter at hans søn var blevet født, men han skulle ikke spille på selve dagen, men dagen efter, hvor vi havde en kamp i Rødovre og blandt andre måtte hente Schleicher og Bjerrum ned som backs, forklarer Ole Nielsen. 

- Kevin og hans kone havde valgt at føde i Malmø og hvis han havde overskud og energi til at spille dagen efter, så ville vi være glade, for Final4 var et af vores delmål, og Rødovre var altså max en times kørsel væk fra Malmø. Det ønskede han ikke. og det accepterede vi, siger Ole Nielsen og forklarer, at den Kevin Karlsson i den "tredje kamp" i Frederikshavn 

- Den tredje kamp han omtaler, er den sidste kamp i Frederikshavn inden Final4- cuttet. Her havde vi kvalificeret os og her vælger vi at spare nogle af vores spillere som havde spillet igennem længere tid med småskader, da Kevin hører det, vil han også gerne spares, da han jo blev far for seks dage siden, men da der er 10 dages landsholdspause efter kampen, siger vi nej og regner med ham til kampen.  Kevin melder fra på dagen grundet sygdom, og som ved alle andre, så er sygdom enhver mands herre, så det kan kan man ikke gøre noget ved, men vi undrede os over at han lige pludselig blev syg, da han ikke fik fri for at tage med til Frederikshavn, forklarer Odense-direktøren. 

Odense har allerede nu erstattet Kevin Karlsson med den rutinerede canadier Alex Grant, mens Karlsson allerede selv har debuteret for IK Oskarshamn, der spiller i HockeyAllsvenskan i Sveriges næstbedste række.

I Odense spillede han 14 kampe og lavede tre mål og fire assister. 


U20-landsholdet udtaget til VM i USA Rødovre og Gustav Berglund skilles: Vi afsøger markedet