Herning Blue Fox håber på, at finnen vender tilbage

En skade i overkroppen.

Det er hvad Oliver Kiljunen døjer med. Ifølge Sportherning.dk er han blevet set med armen i slynge, og det lokale medie har talt med Blue Fox-sportschef Peter Regin om Kiljunens situation.

- Foreløbig er han rejst hjem til Finland for at blive undersøgt. Indtil vi har resultatet af de undersøgelser, så har vi et håb om, at han kan spille videre, siger Peter Regin til Sportherning.dk.

Blue Fox mangler i forvejen den karantæneramte Nick Pastujov, der stensikkert sidder ude i de kommende to kampe, ligesom kaptajn Morten Poulsen heller ikke har været med i de seneste to kampe.

Det er dog Regins forventning - siger han til Sportherning.dk - at Morten Poulsen snart kan være med igen.

Herning spiller fredag i Holger Danske Arena i Rødovre og fører serien 2-1.


Spelling ser slutspil på tv for første gang: Der er flere gode sæsoner i mig FACE ON: Tomas Rydén, Rødovre Mighty Bulls