SønderjyskE-legenden får sine fortjente klapsalver i Frøs Arena

Der er ingen tvivl om, at samtlige tilskuere i Frøs Arena i aften kommer til at rejse fra sæderne og klappe tungt i optakten til kampen mellem SønderjyskE og Esbjerg i aften. 

En af de store legender i Vojens og SønderjyskE, Kim Lykkeskov, hyldes nemlig for sine mange sæsoner i trøjen - både den blå og lyseblå og de seneste år, hvor han i kulissen har stået som sportschef. 

Lykkeskov sluttede sin aktive karriere med syv sæsoner som kaptajn for SønderjyskE, og han nåede hele 811 førsteholdskampe for Vojens IK, IK Sønderjylland og SønderjyskE, inden han stoppede. 

Kim Lykkeskov var - samtidig med rollen som kaptajn - en yderst vellidt personage rundt omkring i ishockey-Danmark, der altid behandlede både med- og modspillere med størst mulig respekt. 

Han var ligeledes på Danmarks VM-hold fire gange og endte i SønderjyskE med seks danske mesterskaber og tre pokaltitler. I sin sidste sæson som sportschef i fjor vandt han også Metal Final4 med SønderjyskE i rollen som assisterende træner for klubben. 

Der vil blive kastet stor kærlighed på den tidligere kaptajn og sportschef i Vojens i aften. 


OVER 4000 BILLETTER SOLGT til det nordjyske brag i aften Odense ophæver kontrakten med Marcus Pedersen