Skal vi have en tredje gentagelse af DM-finale mellem "de to giganter"

Aalborg og Rungsted er lige en tand bedre end alle andre. Sådan lyder vurderingen fra landstræner Heinz Ehlers i BT, inden pucken kastes til kampen om ishockeyguldet.

- Der er flere hold end tidligere, der kan spille med i toppen af Metal Ligaen, men de to stærkeste er i mine øjne Aalborg Pirates og Rungsted Seier Capital.

- Aalborg og Rungsted er de mest sammenspillede hold og har det bredeste fundament. Det tæller også i deres favør, at de to klubber de seneste år har stået i de fleste finaler, konkluderer landstræner Ehlers, der vurderer, at en kvartet kan komme tæt på de to favoritter.

- Klubber som Esbjerg Energy, SønderjyskE og Herning Blue Fox kommer meget tæt på Aalborg Pirates og Rungsted Seier Capital, lyder det fra Heinz Ehlers.

Der er faceoff i aften, hvor Metal Ligaen drejer ind i hallerne igen.

Der spilles klokken 19 i Vojens, Odense og Frederikshavn. 


OPTAKT: Frederikshavn White Hawks-Herlev Eagles DM-guldvinder og stor Metal Liga-profil forlader Danmark