Rødovre Mighty Bulls, en af Danmarks mest historiske ishockeyklubber, står over for en spændende ny æra med dagens præsentation af en ny og dynamisk ejerkreds, der blandt andre tæller Lars Eller og Brøndby-spilleren Daniel Wass.

Rødovre Mighty Bulls, en af Danmarks mest historiske ishockeyklubber, står over for en spændende ny æra med dagens præsentation af en ny og dynamisk ejerkreds. Efter omfattende forhandlinger og omhyggelig overvejelse er klubben begejstret for at introducere en gruppe af respekterede personligheder, der deler en passion for ishockey og en vision om at føre klubben ind i en lysende fremtid.

Det skriver Rødovre Mighty Bulls i en pressemeddelelse, hvori bestyrelsen præsenteres således: 

Den nye ejerkreds består af Jesper Andreasen og hans søn Danny Longhi Andreasen hhv. bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem i A/S Rødovre Centrum, Lars Eller, en af Danmarks mest succesfulde ishockeyspillere, Andreas Beyer Maxsø og Daniel Wass, begge velkendte fodboldspillere med en passion for sport og med Rødovre i hjertet, Peter Tömörkényi ejer af APJ EL-ANLÆG A/S, som gennem mange år har været en dedikeret støtte i Rødovre Mighty Bulls og Jan Bech, en erfaren forretningsmand med stærke forbindelser i sportsverdenen.

Sammen bringer de en imponerende blanding af erfaring, ekspertise og engagement til bordet, der vil være afgørende for klubbens udvikling og succes i årene fremover, skriver Rødovre Mighty Bulls i sin pressemeddelelse. 

Lars Eller har netop rundet 1000 NHL-kampe og gør nu sit indtog i dansk ishockey. Der er ingen tvivl om, at hans tilstedeværelse i ejerkredsen kommer til at give Rødovre-hockeyen et boost. At han træder ind sammen med Daniel Wass, Andreas Maxsø og flere respekterede forretningsfolk kommer formentlig til at give en vis kredit, allerede inden partnere og måske endda også nye spilere præsenteres. 

Rødovre kom med i slutspillet i den den netop afsluttede sæson, men har i de seneste sæsoner været en sikker nummer tre på Sjælland, mens man har kæmpet hårdt for ikke at ende helt i bunden af tabellen. 

 


THOMAS SPELLING er færdig i Aalborg Pirates Rungsted er klar med ny - og også velkendt - målmandsduo