Det bliver tæt og jævnbyrdigt mellem Herlev Eagles og Sønderjyske.
Herlev-mandskabet bliver karakteriseret således af Sønderjyske-træneren:
- Det er et skøjtestærkt mandskab og et mandskab, der har spillet efter det samme koncept de seneste to år, og det begynder at bære frugt nu, siger Lars Foder.
- Det er en stor opgave, når de får deres spil i gang med hurtige omstillinger og laver mange mål. Det er et stærkt hold i powerplay, siger han om Herlev Eagles.
Efter en svær start har Sønderjyske leveret solidt under Lars Foder, der sammen med Erik Vikström står i spidsen for mandskabet.
- Vi glæder os helt vildt til fredag. Vi er begge hockeytrænere, og det er det, vi elsker at lave. Jeg er ikke nervøs for kampene – vi glæder os bare, siger Lars Foder til JydskeVestkysten.