Aalborg-backen Lasse Bo Knudsen er en hårdfør mand. Det ved vi.
Nordjyske.dk bekræfter den tese i historien om Lasse Bo, der fik en puck på mundtøjet i kampen mod Rungsted lige op til Metal Ligaens julepause.
- Jeg nåede ikke at tænke så meget i situationen. Det gjorde jo bare ondt. Heldigvis fik vi hurtigt syet det sammen i omklædningsrummet. Heldigvis var der ikke røget nogle tænder, så da der ikke var problemer med hovedet, var jeg clearet til at spille videre, siger han til Nordjyske.dk.
Og julemiddagen tog heldigvis ikke skade trods et ømt mundtøj hos Aalborg-backen.
- Jeg skal i hvert fald have min julemad, og jeg skal have sprød flæskesvær. Så må jeg bare tygge det med kindtænderne, konstaterede Lasse Bo Knudsen kort før julepausen til Nordjyske.dk.