Godt halvvejs inde i første periode af kampen mellem SønderjyskE og Aalborg fik Lasse Bo Knudsen en udvisning for tripping. I situationen lavede han en tripping på Mikkel Skov, der i situationen faldt ned over Lasse Bo Knudsen.
Den rutinerede Aalborg-back lå meget stille på isen i mange minutter og måtte køres ud på en båre akkompagneret af klapsalver fra publikum i Vojens.
Lasse Bo Knudsen blev kørt til tjek på Aabenraa Sygehus, og kunne heldigvis senere køre med bussen hjem, forklarer Aalborg-træner Jens Nielsen.
- Lasse Bo var med bussen hjem efter undersøgelse på sygehuset. Vores læge skal kigge på billederne i dag, så jeg kan og vil ikke sige noget endeligt, før jeg ved 100 hundrede procent, hvad det er. Jeg ved forhåbentlig mere i løbet af dagen, lyder det fra Aalborg-træneren.