En stor kriger siger farvel til Metal Liga-ishockey

Han har aldrig råbt højt og altid spillet fair, og de klubber, der har haft ham, har altid kunnet regne med ham.

Herlev meddeler denne eftermiddag, at en af de mest rutinerede Metal Liga-spillere overhovedet siger farvel til karrieren. 

Det drejer sig om Luis Blak Olsen, der har spillet 489 Metal Liga-kampe for Gentofte og Herlev og har vundet en sølv- og en bronzemedalje på rejsen. 

Herlev Eagles siger farvel til Luis Blak Olsen på denne måde: 

- Han er den nuværende spiller der har spillet flest sæsoner og flest kampe for Herlev Eagles, men rejsen slutter her. Luis Blak Olsen har besluttet at stoppe sin hockey karriere. Han nåede at spille seks sæsoner for Eagles og inden da 4 liga sæsoner for Gentofte. Han fik en sølvmedalje og en bronzemedalje med i kufferten. Men nu er tiden altså moden til at fokusere mere på andre ting for den sympatiske 30-årige forward.

- For Herlev nåede han 297 kampe og i disse producerede han 129 points. I hans spillestil vidste man altid hvad man fik, og vi har i Herlev meget at takke nummer 50 for. Det har ganske enkelt været et privilegie at have Luis i klubben. Vi siger tak for oplevelserne og ønsker alle i klubben Luis held og lykke med fremtiden, lyder det fra Herlev.

 


SØNDERJYSKE fik god lodtrækning til Champions Hockey League LUDVIG ELVENES drøner til Rungsted