Lukas Bach Nielsen og Mathias Max har begge spillet deres sidste kamp i den rød-hvide trøje for Odense Bulldogs i denne omgang.

Kontrakterne med Lukas Bach Nielsen og Mathias Max forlænges ikke og dermed ophører samarbejdet mellem Odense Bulldogs og de to spillere. 

Det skriver fynboerne på klubbens sociale medier og hjemmeside. 

Nyheden præsenteres således: 

På baggrund af sin uddannelse har Mathias Max valgt at fokusere på sine studieaktiviteter og stopper derfor i Odense Bulldogs i takt med sæsonens afslutning.

Lukas Bach Nielsen stopper ligeledes i Odense Bulldogs, da begge parter er blevet enige om ikke at fortsætte samarbejdet i den kommende sæson.

Der skal lyde et stort tak til dem begge for deres tid og indsats i Odense Bulldogs. De ønskes begge det bedste fremadrettet samt held og lykke i fremtiden på deres videre færd.


VIDEO: Højdepunkter fra Rungsted-Aalborg Aalborg slog til i slutfasen og sikrede sig matchbold