Blue Fox-forwarden skal videre i karrieren
Herning Blue Fox-forwarden Lukas Bang fortsætter sin karriere andetsteds i ishockeyverdenen.
Det skriver midtjyderne i en pressemeddelelse fra klubben, hvor Lukas Bangs afgang præsenteres således:
Samtidig ved vi nu også med sikkerhed, at 22-årige Lukas Bang vil prøve kræfter med ishockeyen i en ny klub. Lukas startede tilbage i sæsonen 2019-20, og har efter seks sæsoner og 278 kampe for Herning Blue Fox brug for ny luft under vingerne.
- Lukas har fået muligheden et andet sted, og følte det var rette tidspunkt for ham til at udvikle sig videre uden for de velkendte rammer i Herning. Sådan er præmisserne og måske vi ser Lukas Bang igen engang i fremtiden”, siger klubbens sportsdirektør Peter Regin.