Det var på mange måder symbolsk, som sæsonen sluttede for Frederikshavn White Hawks.

En fremragende åbning på kvartfinaleserien mod Esbjerg, et trænerskifte og frisk blod og ikke mindst håb om, at nu måtte tingene vende den rigtige vej for en trup, der på papiret så ret fornuftig ud. 

Men Frederikshavn-truppen lod sig ryste, som man oplevede en del gange gennem grundserien.

Eemeli Räsänens tackling på Valdemar Ahlberg i den første kamp havde tændt en ild i vestjyderne, som fik Esbjerg til at fighte som gale og kaste en fysik ned over White Hawks, som man ikke havde set tidligere på sæsonen.

Esbjergs næsten overdrevne aggressivitet fik momentum over på Energy-siden, og det overlevede Frederikshavns mentale tilstand ikke.

Fire nederlag og farvel og tak til en turbulent sæson, hvor et trænerskifte i sidste øjeblik ikke fik den fornødne effekt.

Kasper Degn og Henrik Christiansen kunne ikke genoprette den ubalance som Jari Pasanen efterlod - sygdom i den nærmeste familie - da han forlod Vendsyssel kort før grundseriens afslutning.

Derfor forblev højdepunktet på sæsonen deltagelsen i Metal Final4, hvor Frederikshavn ovenpå et større Corona-udbrud i truppen matchede Aalborg (1-2-nederlag) stærkt i semifinalen foran 4717 tilskuere og masser af frederikshavnere på lægterne. Den kamp var slet ikke så tosset et perspektiv at arbejde videre med, men herfra kom White Hawks aldrig rigtig videre. 

Frederikshavn spillede ud fra en stærk målmandsduo i hele sæsonen. Både Galansky og Seldrup leverede flotte procenter og White Hawks-defensiven var tung og "defensivt anlagt". Derfor fik de to målmand masser af skud, som var mulige at arbejde med og det betød, at forsvaret var helt på linje med topholdene i grundspillet, Aalborg og SønderjyskE og bedre end nummer tre, Herning Blue Fox. 

Til gengæld var det kun Herlev og Rødovre, der scorede færre mål end Frederikshavn, der havde strategen Bumagin skadet i det halve af sæsonen - han fandt aldrig helt sin form - mens Jesper Jensen formentlig havde mistet sit spillehumør efter en flot 2020/21-sæson.

Selv om andre - Christopher Frederiksen og Lucas Andersen især - tog over, talte det tungt, at profilerne ikke kunne levere de nødvendige point. 

På den måde blev fjerdepladsen for Frederikshavn lidt "enten eller" og en halvdårlig afslutning på grundspillet blev afløst af exit i kvartfinalen.

Jari Pasanen er ude som træner, og White Hawks er på vej med et nyt navn. Udenfor isen har Henrik Andersen takket af som direktør, så det er på mange måder en epoke, der er overstået i Vendsyssel frem mod den nye sæson.

Her satser White Hawks på en ny og formentlig lidt yngre linje og en slags genopbygning, hvor man vil forsøge at slibe egne spillere til, så de ender som Metal Liga-duelige.

Med Mads Larsen, Mathias Seldrup og Nikolaj Krag-Christensen er to store profiler allerede rykket væk, ligesom Oliver Anker Christensen og Jonathan Brinkman (førstnævnte til Aalborg, sidstnævnte til Rødovre efter endt lejemål) heller ikke lige sådan er at erstatte på danskersiden. 

To importspillere, Niklas Pavel og Alex Bumagin, har ifølge Elitepropects.com kontrakt for den kommende sæson, og det samme gælder Jesper Jensen og Christopher Frederiksen. Det firkløver kommer til at trække et stort læs sammen med Thomas Søndergaard, Lucas Andersen og Radim Piroutek.

Den nye træner - og hvem ved, måske en sportschef? - får rigeligt at se til med at få sikret de sidste spilleres kontrakt, samtidig med, at der skal hentes nye imports ind. Måske kommer Galansky tilbage, men ellers er der næppe flere genvalg til sidste sæsons udlændinge. 

Det ser ikke supernemt ud for Frederikshavn næste sæson - sådan lige umiddelbart - men hvem ved om en ny coach med nyt netværk og nye impulser kan vække liv i den slumrende nordjyske kæmpe - selv om det bliver en forynget en af slagsen efter sommerferien.