Det var en høj prioritet for os, siger Rødovre-træner Olaf Eller

En fremragende præstation i sin første sæson i Rødovre trøjen, har skabt grundlaget for en kontraktforlængelse til Måns. Hans personlighed uden for banen og hans dedikation på isen, har gjort ham til en nøglefigur på holdet.

Det skriver Rødovre Mighty Bulls på sin hjemmeside, hvor Måns Hansson præsenteres således:

Flere gange i sidste sæson har Måns vist at være en pålidelig spiller, der altid leverer det det rigtig gælder. Vi er begejstrede for at have Måns tilbage i folden og med hans tilstedeværelse i nr. 28, vil Mighty Bulls uden tvivl have endnu en stærk og stabil back på holdet for sæsonen 2023/24.

Cheftræner Olaf Eller om kontraktforlængelsen:

- Vi er meget glade for, at vi langt om længe kunne blive enige med Måns. Det var en høj prioritet for os, fordi Måns blev bedre og bedre som sæsonen skred frem, både i den offensive og defensive del.

- Vi tror at Måns, nu hvor han har lært Metalligaen at kende, bliver endnu bedre. Samtidig viste Måns sig også frem som en stærk leder og med det arbejde, tror vi også på der kan lægges yderligere lag på.

Vi glæder os til at se ham tilbage i Rødovre.

Måns Hansson om at tage endnu en sæson for Mighty Bulls:

- Det glæder mig meget at komme tilbage til Rødovre for endnu en sæson, hvor jeg føler mig utrolig godt tilpas i både byen og i klubben. Det bliver rigtig fedt at spille foran alle de dejlig fans, som man må sige Rødovre har.


150 tilskuere til Frederikshavns første træning Jesper Jensen stopper karrieren