Herning Blue Fox har slået kløerne i én af Danmarks hotteste unge navne fra sidste sæson, hvor nyerhvervelsen endte som topscorer for Rødovre Mighty Bulls.

Den nu 20-årige Marcus Almquist tager nemlig næste step i karrieren med en toårig kontrakt der gør ham til Blåræv, med et klart mål om at tage hans spil til et nyt niveau.

Det siger han i pressemeddelelsen fra Blue Fox, hvor Almquist siger følgende: 

- Jeg følte virkelig det var det perfekte match for mine mål, om at udvikle mig som hockeyspiller og person, og dermed tage det næste skridt. Jeg føler det er i Herning Blue Fox, jeg har de bedste forudsætninger for at spille med i toppen og kæmpe om guldmedaljer”, lyder det fra Almquist.

Blue Fox’ fans og sponsorer kan se frem til at opleve en vanvittigt hurtig spiller, med en direkte og kompromisløs tilgang til spillet. Han har med flotte 41 point i sidste sæsons 46 kampe for Rødovre vist, at han har næse for målet. 

Marcus Almquist har været over svensk juniorhockey som både U16, 18 og 20 hos hhv. Malmø og HV71. Sidenhen fortsatte han i den nordamerikanske WHL-liga for Victoria Royals, så det er en spiller der er skolet i de gode ungdomsligaer.

Alle forudsætninger for, at Marcus bliver en dansker der kommer til at gøre sig bemærket i fremtiden er til stede, og derfor har Sportsdirektør Peter Regin også fulgt ham tæt gennem noget tid nu.

”Almquist er en meget spændene ung spiller, og med et kæmpe potentiale. Han er en af de eftertragtede højrefattede spillere med en stor offensiv upside, og jeg glæder mig til at se ham udvikle sig, og bare blive endnu bedre”, fortæller Peter Regin.

Dermed tager Marcus Almquist hul på sin 3. sæson i den danske Metal Liga, og det bliver allerførste gang, hvor det ikke er for barndomsklubben Rødovre Mighty Bulls. Logoet skifter, men nummeret, hvis man når at se det i farten er fortsat 87. 


TRE ÅR MERE TIL KABANOV i Aalborg Pirates Blue Fox henter Maksim Popovic i Rungsted